Projekt koordinator: Bjarne Christensen, mail: bchaibc@hotmail.com
Samarbejdspartner:
ADDA arbejder med fattige småbønder i Songwe og Dodoma regionerne i det sydlige og centrale Tanzania.
Nyeste projekter:
Tanzania, officielt Den Forenede Republik Tanzania er en demokratisk forbundsrepublik beliggende ved Afrikas østkyst. Tanzania grænser op mod Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia, Malawi og Mozambique samt til Det Indiske Ocean.
Tanzanias dækker 947.303 km2 – ca. 22 gange større end Danmark. Landets geografi er en af de mest varierede og unikke i verden og rummer Afrikas højeste punkt, Kilimanjaro, så vel som indsøer, bjerge og mange naturreservater.
Klimaet i Tanzania varierer fra varmt og fugtig ved kysten til mere tempereret klima i det højereliggende centrum af landet. Tanzania har to regntider, en lang og tung fra marts til maj, og en kortere, lettere fra november til januar.
Tanzanias befolkning er på over 57 mio. og består af mere end 130 forskellige stammer. Nogle stammer er meget store og udbredte over hele landet, mens andre er meget små og kan bestå af mindre end 1.000 mennesker. Den største stamme er “Sukuma”, der har mere end 5,5 millioner medlemmer. 95 procent af befolkningen er Bantu.