KLIMAFORANDRINGER OG ETNISKE MINORITETER I DET NORDLIGE VIETNAM, 2014 – 2017

I 2014 til 2017 har ADDA arbejdet med kapacitetsopbygning af etniske minoritetsbønder i det nordlige Vietnam. Det nordlige Vietnam er bjergrigt og har været plaget af jordskred på grund af klimakrisen samt uhensigtsmæssige kultiveringsteknikker.

Vi har derfor uddannet bønderne i klimakrisens problematikker samt trænet dem i nye klimatilpassede landbrugsmetoder. En af metoderne er for eksempel metoden agroforestry, hvor man planter forskellige sorter og træer sammen. Træerne slår nemlig dybe rødder i jorden som gør, at jorden bliver holdt på plads og derfor modvirker jordskred.

Slutteligt, har ADDA også uddannet bønderne i fortalervirksomhed. De har tilegnet sig viden i og praksis med hvordan de opnår indflydelse på politiske processer, der omhandler planlægning af naturressourcerne i deres region. Vi har i den henseende samarbejdet med lokale organisationer, især Pan Nature samt samarbejdet med lokale og nationale myndigheder igennem hele forløbet. Dette har medført at bæredygtige og klimavenlige produktionsmetoder er blevet mere integreret i politiske programmer og budgetter hvorfor flere bønder fremover vil benytte de bæredygtige dyrkningsmetoder. Læs evalueringsrapporten her.