FIGNAHB – 1/1 2013 – 31/12 2015

Titel: Styrkelse af bondegrupper blandt etniske minoritetsgrupper i provinserne Nghe An og Hoa Binh (FIGNAHB)
Periode: 1/1 2013 – 31/12 2015

Bevilling: 4.994.507 DKR

Donor: Civilsamfund i udvikling (CISU)

Samarbejdspartner: Hoa Binh Farmer Union (HBFU) og Nghe An Farmer Union (NAFU)

Baggrund og målgruppe:

Bondegrupperne, der deltager i projektet har tidligere været med i ADDAs Song Da projekt, hvor de er blevet trænet i enten majs- eller grøntsagsproduktion. Resultaterne fra dette har været gode, med ca.
40 % større udbytte af majs, hvilket har ændret bøndernes indtægt betydeligt. Flere af bønderne har efterfølgende valgt at arbejde sammen i grupper, hvor de arbejder sammen om at producere et fælles produkt.
Baggrunden for dette projekt er at støtte etableringen af en begyndende andelsbevægelse, hvor disse bondegrupper vil være nogle af de første. Dette vil både styrke dem selv, deres lokalsamfund og sætte etniske minoriteter højere på den vietnamesiske dagsorden.

Målgruppen for projektet er primært fattige bønder fra de etniske minoritetsgrupper; Muong, Thai, Tay, Dao og Chut, i 2 provinser i det nordlige Vietnam. Projektet arbejder med i alt 220 bondegrupper, ca. 5.500 personer. Den sekundære målgruppe er ADDAs partnerorganisationer, NAFU og HBFU, der skal kapacitetsopbygges således at organisationerne kan blive bedre til at hjælpe de etniske bønder til bedre leveforhold.

Formål og arbejdsmetode:

Det overordnede formål med projektet er at etniske minoriteter i det nordlige Vietnam forøger deres levebrød via bedre organisering af deres lokalsamfund.
Projektet har tre komponenter, der hver især bidrager til det overordnede formål:

1) Projektet vil arbejde for at 220 bondegrupper bliver oprettet som rigtige kooperativer. Dette gøres bl.a. ved at styrke dem i deres produktion, give dem træning i ledelse samt at støtte dem i at opnå status som et kooperativ. Som kooperativer har bønderne langt større mulighed for at få en højere indkomst samt højere levestandard.

2) Derudover får 80 af bondegrupperne mulighed for at lave et mindre udviklingsprojekt sammen med deres landsby. Disse udviklingsprojekter vil typisk være et drikkevandssystem, en asfalteret vej eller en vandingskanal til markerne. Udover at direkte gavne lokalområdet, vil disse projekter styrke grupperne i udførelse af sådanne projekter og gøre dem i stand til at tage aktiv del i udviklingen af deres lokalsamfund.

3) De to partnerorganisationer HBFU og NAFU vil sammen med bondegrupperne forsøge at påvirke de lokale og nationale beslutningstagere vedrørende udvikling af landområder samt rettigheder for etniske minoriteter.

300x200, vietnam